Seniorliv+ - et fagligt, sagligt netværk for alle

Forord

Dette skrift søger udveje, indfaldsvinkler og demarkationer. Det er et stridsskrift, som forsøger at finde et grundlag for en diskussion. Det forsøger at finde et sted at drage sine demarkationer fra, – det er et hjemløst skrift. Det er ikke et stykke teoriudvikling i egentligste forstand, men en rapsodi.

I fremstillingen har jeg forsøgt at fastholde nogle diskussionslinier, som jeg betragter som uomgængelige for en aktuel behandling af marxismens udsigelseskraft.

Man kan være uenig, irriteret osv., men de fleste vil kunne genkende mine problemstillinger; – og afstandtagen, latterliggørelse, kritik, kan være en produktiv forholden sig, hvis det kan bidrage til en påkrævet intern afklaring eller befæstelse; dersom aforismerne kan medvirke til dette, da har eksperimenterne en funktion.

Da det drejer sig om diskussionslinier – om rapsodiske og enkeltstående interventioner -, så er det ikke mine private overvejelser. Det er stillingsmarkeringer, som er opstået i situationer, og det er ofte fremprovokerede positioner.

Skriftet anvender en række begreber, som endnu ikke er særlig præcise; det gælder til eksempel begreberne behovs-register, civilisationens dobbeltkarakter, magt-kamp, socialisationskritik, patchwork, skaben, historisk fantasi osv.; – de skal stå deres prøve i en afklaring, men det er min opfattelse, at de fleste af betegnelserne kan præciseres i et egentligt udviklingsarbejde. Jeg præsenterer ikke en teori, men et net af problemer, – og når jeg bruger idehistoriske positioner som illustration, så er det netop ikke som dokumentation, men forsøg på at praktisere historisk sans og gaya sciencia.

Jeg kan kun opfordre til, at man følger Deleuze og Guattaris opfordring: En bog skal man ikke forstå, men gøre brug af. Man skal tage dét, man kan bruge, og få det til at fungere sammen med andre indsigter.

april 1978