Seniorliv+ - et fagligt, sagligt netværk for alle

Forord

Den foreliggende tekst kunne hedde så meget, – og den har haft forskellige titler undervejs. Der er tale om materiale til ad-færdsvidenskabernes genealogi, om forelæsninger i den sociale diskurs, om eksperimenter i alt og Intet. – Teksten handler om dét at diskutere magt og om den diskurs, som omtaler magten og den sociale konfliktualitet. Teksten er med andre ord en diskursanalyse af magtens diskurs. Jeg kalder også magtens diskurs for den sociale diskurs. Teksten handler imidlertid tillige om dét selv at være en del af selvsamme diskurs, som er i analyse.

Der er altså ikke blot tale om en undersøgelse, men gennem undersøgelsen en kritik og en bestemmelse af den sociale diskurs, – men tillige tale om en undersøgelse af selvsamme kritik og teoretiske praksis, – og endelig undersøger teksten stil: den spiller på stilen som et led i interventionen.

Undersøgelsens I. del forelæser over den teoretiske praksis. II. del er en undersøgelse af måden, hvorpå magten kan omtales og diskuteres, og den forsøger at placere magtens skrift i de abstrakte refleksbestemte oppositioner. III. del er så en forfølgelse af disse oppositioners stamtræ: materiale til en genealogi for adfærdsvidenskaber (politik, sociologi, pædagogik) på baggrund af socialpsykologiens placering i den sociale diskurs. Socialpsykologien anskues som etikkens arvtager. Endelig rekapitulerer del IV så begrebet om undersøgelse gennem en diskussion af intervention hos Marx, analytik hos Freud, og stil hos Nietzsche. De tre strategier anskues som modspil til den sociale diskurs’ fortrængninger og benægtelser, og der argumenteres for, at et modspil – dvs. kritisk diskurs – må demonstreres og ikke kodificeres, hvorfor teksten da også slutter af med et par eksempler på kritisk diskurs.

Tekstens problematik er så omfattende, at de enkelte analyser kan savne variation i detaljen. Det har imidlertid været intentionen at skrive med bred pen, fordi det drejer sig om at indkredse og omtale et specifikt epistemes strukturer eller konturer. Det er nu den videre intention at følge dette kort op med detaljerede nålebordsanalyser af enkelte afgrænsede problematikker inden for den sociale diskurs. Dette projekt kan kun projekteres i det øjeblik de grove konturer af epistemet er antydet, og teksten vil blive efterfulgt af analyser (af dialektik-begrebet, af den pædagogiske situation, den terapeutiske situation etc.). Min undersøgelse af adfærdsvidenskabernes genealogi er først åbnet med denne tekst, og den pretenderer ikke at være afsluttet.

Teksten anvender en noget egensindig terminologi – så egensindig terminologi, at den kan forekomme privat. Jeg kan kun opfordre læseren til at væbne sig med den fornødne overbærenhed og til at vente med vurderingen af terminologien til den er udfoldet. Tekstens stil befinder sig mellem essayet og afhandlingen. Den svinger så at sige herimellem. Jeg har bibeholdt en del af forelæsningsformen, fordi den kan fastholde en vis jord- og referencenærhed og samtidigt beholde en vis sprudlen. Noterne og anmærkningerne er i de fleste tilfælde tilføjede.

I sin første udgave er teksten kommet til verden i Paris i foråret 1980 og i Mexico City sommeren 1980. Den er så gennemgået som forelæsninger ved et seminar ved Institut for Idéhistorie ved Århus Universitet i efteråret 1980. Jeg har som sagt valgt at fastholde noget af denne forelæsningskarakter ved den endelige – men måske ikke sidste – gennemskrivning.

Lisbeth Holm Rasmussen og Kirsten Skov Jakobsen har været til stor hjælp med manuskriptarbejdet, og jeg vil ligeledes rette en tak til de venner og studenter, som har kommenteret mit arbejde undervejs. Hvor der ikke fremgår andet af noterne, er jeg selv ansvarlig for fordanskningerne.

Med hensyn til læsestrategi kan jeg tilføje, at rækkefølgen mellem de enkelte eksperimenter på ingen måde er tilfældig, men de fleste vil kunne læses separat. Dersom man kun er interesseret i information og ikke refleksionen over formen for information kan man begynde med Del II kap. 2 og herefter læse Del III. På denne baggrund vil det blive mere klart, hvorfor der må ofres så megen plads på kritik, intervention og diskurs.