Seniorliv+ - et fagligt, sagligt netværk for alle

FORORD

Dette arbejde skriver sig ind i en specifik problemstilling, som gør sig gældende i det politisk orienterede universitetsmiljø i disse år. Arbejdet er tænkt som et bidrag til dén teoretiske debat, som har præget de teoretiske bestræbelser i forlængelse af den antiautoritære revolte i slutningen af 60-erne.

Idehistorisk institut i Århus har leveret væsentlige bidrag til en stringent marxistisk teori, og dette arbejde er skrevet i forsøget på at bidrage til en videreudvikling af disse teoretiske bestræbelser.

Idehistorisk institut har slået som eksponent for den såkaldte kapitallogik. Imidlertid er det optimistiske opsving, som denne teoretiske skole var genstand for i begyndelsen af 70-erne, ved at vende sig til en pessimisme, idet man i et vist omfang kan tale om en handlingslammelse. Kapitallogikken har set det som sin fornemste opgave at kvalificere den marxistiske diskussion, og denne intention har naturligvis medført forskellige kritikker af fungerende teoretiske og praksisorienterede socialistiske forståelsesformer. Den teoretiske kvalificering har præciseret den marxske teoris udsigelsesfelt og påpeget nødvendigheden af en videreudvikling af teorien. Det er i denne udviklingsfase, at mit bidrag finder indpas, thi hvorledes skal denne udvikling foregå? Er det muligt fra en intern kapitallogisk problematik, at frugtbargøre teorien og give den en aktuel udsigelseskraft?

På nuværende tidspunkt ser det ud til, at en ren kapitallogisk indfaldsvinkel ikke alene kan udvikle alle de elementer, som en marxistisk helhedsstrategi må inhærere. Det bliver derfor relevant at undersøge, hvorvidt andre teorikoncepter indeholder elementer til denne strategi.

I Frankrig har Althusser stået som eksponent for en anden teoriudvikling. og jeg finder, at det derfor er væsentligt at undersøge, hvorvidt Althussers ansatser kan være vejledende for vores problemfelt, og hvorvidt hans løsningsforsøg også kan stå som relevante løsningsforsøg i den aktuelle situation. Althusser-diskussionen er ingenlunde af ny dato, men det er først nu, at man kan vurdere dén diskussion, som er forløbet, fordi den aktuelle handlingsblokade sætter alternative løsningsforsøg i et andet lys. Kan vi kort sagt lære noget af andre løsningsforsøg? Det er dette spørgsmål, som nærværende arbejde koncentrerer sig om.

Det var min oprindelige intention med fremstillingen her at forsøge en sammenligning mellem nyere fransk epistemologie (Bachelard, Canguilhem, Foucault, Althusser osv.) og kapitallogikken (Rosdolsky, Reichelt osv.) med henblik på deres respektive anvendelighed som forståelsesformer inden for det humane og sociale område. Det er imidlertid klart, at sammenligningen må koncentrere sig om Althusser/(Foucault) og kapitallogikken i dens videreudviklinger, dersom fremstillingen samtidigt skal tage højde for nogle politiske intentioner med det teoretiske arbejde. Jeg har lagt vægt på at fremstille vigtige aspekter af Althussers teori, fordi hans position – i modsætning til kapitallogikken – ikke kan anses for almen tankegods i en offentlighed. Det har været nødvendigt at anvende megen plads til Althusser, fordi de etablerede Althusser-læsninger ikke er tilstrækkelig stringente, – og denne uholdbare situation måtte rettes, hvis komparationen skulle blive frugtbar.

Endelig har jeg forsøgt at bruge analysen til nogle socialisationsteoretiske overvejelser, fordi jeg anser den socialisationsteoretiske problematik for at være et overordentligt centralt tema i den aktuelle teoretiske og politiske diskussion.

Det er fordi jeg mener, at dette skrift kan have en aktuel værdi, at jeg har indvilliget i at offentliggøre det meget rå og upolerede manuskript, for herigennem at dele nogle erfaringer med andre.

Med hensyn til teksten vil jeg gøre opmærksom på, at fremmedcitaterne er blevet oversat. I de tilfælde, hvor der foreligger en dansk udgave, har jeg naturligvis anvendt denne, men jeg har imidlertid ikke været særlig loyal over for disse oversættelser. Jeg har konsekvent henvist til dansk udgave og sidetal, undtagen når det drejer sig om udgivelserne på Modtryk, for her har man opretholdt den originale paginering.

Jeg vil benytte lejligheden til at rette en tak til de folk, som har hjulpet mig, og en speciel tak til Stinne Skov Jakobsen og Søren Langager.

L.-H. S.