Seniorliv+ - et fagligt, sagligt netværk for alle

I: Begærets mikropolitik

Hvis man interesserer sig for at overskride socialisationsteorien, så vil man kunne læse en del og hente inspiration i den magt-begær-intensitet-diskurs, som Foucault, Deleuze og Lyotard fremstiller.

Jeg vil i det følgende gennemspille elementer i disse analyser uden at opholde mig for meget ved alle de punkter, hvor jeg mener, at det bliver nødvendigt at sætte disse analyser under kritik. Jeg har p.t. ikke interesse i at kritisere disse analyser men i at tage ved lære af dem. De udgør ikke – for mig at se – nogen ideologisk højredrejning, og da slet ikke et forsøg på at overhale marxismen venstre om. Disse analyser er alvorlige forsøg på at levere tidssvarende kritisk teori, og de leverer frem for all forståelsesformer uden om de sædvanlige supplerings- og kompletteringsforsøg mellem samfundsteori og subjektteori.

“Det. en begærets mikropolitik foreslår” – skriver Felix Guattari – “består ikke i at etablere en bro mellem psykoanalysen og marxismen i deres egenskab af allerede konstituerede teorier. Det forekommer mig hverken ønskeligt eller muligt”[1].


[1] Felix Guattari: La revolution moléculaire. Paris 1977, s. 44.