Seniorliv+ - et fagligt, sagligt netværk for alle

INDLEDNING

I dette afsnit vil vi diskutere karakteristika ved den nyere franske epistemologie, som vi finder berettiger de forskellige ansatser til at udgøre en del af et grundlag for en aktuel akademisk strategi. Temaet i afsnittet om kapitallogik blev nødvendigvis forskudt fra teoriens selvforståelse (det vigtigste punkt blev ikke kommentar til Rosdelskys kommentar, men en bearbejdende rekapitulering) til de temaer, som dette arbejde koncentrerer sig om; – en lignende forskydning vil gøre sig gældende i dette afsnit.

Med et sådant udgangspunkt er det klart, at fremstillingen ikke er et forsøg på en redegørelse for ‘Epistemologien’ og dens kernepunkter. Vægten hviler dermed ikke på Bachelard-Canguilhem, men på Althusser-Foucault; – dvs. med mindre hensyntagen til epistemologiens »vigtigste arbejder«, og i stedet rettet mod positioner, som er relevante for dén problemstilling, der leder dette arbejde. Følgelig bliver der tale om en diskussion af Althussers reformulering med ad hoc kommentarer i de tilfælde, hvor epistemologietraditionen bliver fornuftig som klarificering af den position, som Althusser indtager. Kort sagt: En indforstået rekurrentiel analyse af den althusserske reformulering af den marxske teori med specielt henblik på de formuleringsbaser, som determinerer reformuleringen til forskel fra andre reformuleringer eller rekonstruktionsforsøg.

Denne indfaldsvinkel er tillige begrundet i. at der ikke er foretaget en mere omfattende bearbejdning af den althusserske position (eller bedre: positioner) hvor ledemotivet ikke enten har været ganske indforstået, eksploitativt, – eller aggressivt, udraderende; og blandt disse er der ingen, der tager højde for teoriens udviklingshistorie, og spørger hvorfor udviklingen netop fører dén vej.

Vi vil søge at anvise forskellige udgangsteser for en sådan undersøgelse.