Seniorliv+ - et fagligt, sagligt netværk for alle

INDLEDNING

I denne del må vi forsøge at opsamle nogle af de diskussionspunkter, hvor de to teoridannelser peger bort fra hinanden, og hvor det ikke længere kan lade sig gøre at fastholde en samlet strategi, da en sådan insisteren blot ville blokere for en forståelse af teoriernes egenart. Det er altså intentionen at analysere de elementer, hvor teorierne tilsyneladende – d.v.s. på ordet – taler om det samme, men hvor en nærmere undersøgelse vil vise, at elementerne rent faktisk har helt forskellige implikationer i de to teorier.

Det kan ikke overraske, at det vil kunne lade sig gøre at opremse en lang række vigtige elementer, som udgør forskydninger, men at de er vigtige medfører ikke nødvendigvis, at de skulle være relevante for dénne fremstillings problematik, og vi vil derfor indskrænke os til at analysere nogle implikater, som allerede har været kommenteret i det foregående; og af disse vil vi endda kun tage nogle enkelte temaer op. Det drejer sig om Subjektbegrebet, Kapitalens logik. Postmarxismen og overskridelsen af Marx; disse er elementer, som optræder i begge diskurser, men ikke som isotopier – derimod som forskydninger.

Følgende udtalelse af Althusser antyder ganske godt, hvor vanskelig en sag vi giver os i kast med:

»Den dialektiske materialismes standpunkt forekommer mig klart. Man kan ikke forstå, dvs. tænke den virkelige historie (processen i de sociale formationers reproduktion og revolution) som værende reducerbar til en Oprindelse, et Væsen, eller en Årsag (det være sig Mennesket), som skulle være Subjektet her, – Subjektet, denne ‘væren’ eller ‘essens’ fremstillet som identificerbart, dvs. som eksisterende under en interioritets enhedsform, og som (teoretisk og praktisk) ansvarlig (identiteten, interioriteten og ansvarligheden er bl.a. konstituenter i ethvert subjekt), altså regnskabspligtig, altså i stand til at gøre rede for historiens samlede(‘ensemble’) fænomener[1]


[1] Réponse a John Lewis’, p. 95. ‘Marxisme og klassekamp’, p. 71.