Seniorliv+ - et fagligt, sagligt netværk for alle

INDLEDNING

I forordet til første oplag af ‘Das Kapital’ bemærker Marx følgende om kritikken af den politiske økonomis didaktik: »Ved analysen af de økonomiske former kan man desuden hverken bruge mikroskop eller kemiske reagenser. Abstraktionskraften må erstatte dem begge.«[1] Man kan hævde, at kapitallogikken er en ansats, der virkelig forsøger at respektere dén specifikke didaktik, som adskiller økonomikritikken fra alle andre former for videnskabeligheder – både enkeltvidenskaber og »filosofiske videnskaber«, som nok bruger abstraktionskraften, men ikke formår at forankre spekulationen i objektet; – derudover er kapitallogikken en specifikation af den konkrete didaktik.

Af økonomikritikkens didaktiske elementer står fremstillingen – ‘die Darstellung’ – i centrum, men det betyder tillige, at der aktualiseres en hel videnskabstradition; for som Marx skriver til Engels i februar 1866, er det evident, »at i et værk som mit, må der eksistere nogle short- comings i detaljen. Men kompositionen, sammenhængen er en triumf for den tyske videnskab. – noget en enkelt tysker kan indrømme, eftersom det in no way er hans fortjeneste, men rettere tilhører hele nationen.«[2] En sådan indrømmelse til traditionen medfører, at kapitallogikken som en rekonstruktion af den autentiske eller ortodokse marxisme nødvendigvis må være teorihistorisk reflekteret; hermed kan reformuleringen af marxismen ikke indskrænke sig til parafrase over teksten, men må artikulere de implicite teorihistoriske reminiscenser, thi først da er en reformulering en filosofikritisk rekonstruktion. Arbejdet her forsøger derfor ikke et referat af de positioner, som går under etiketten ‘kapitallogik’, men forsøger at fastholde de diskussionspunkter, som disse positioner har medvirket til at bringe frem; fremstillingen er altså ikke solidarisk med en bestemt etableret position og heller ikke et simpelt eklektisk gennemsnit, der forsøger at bringe orden; den er en kritik i ordets konstruktive betydning.


[1] MEW 23, p. 12 (vores understregning. D. udg. ‘Kapitalen’ 1,1, Rhodos 1970.

[2] MEW 31, p. 183.