Seniorliv+ - et fagligt, sagligt netværk for alle

Sportens genealogi

Kroppens felt er ofte et konfliktfyldt felt, fordi det hele tiden overlejres af andre felter, og alt efter centrum erfares feltets figuration forskelligt. Prætentionen om at beherske feltet må dermed nødvendigvis involvere andre centre, og man træner i beherskelse ved at iscenesætte konflikter. Derved når man til en erkendelse eller man opnår en vis viden, som er et led i beherskelsesintentionen. Når man således anskuer sporten som en form for bemestring af kroppens sociale felt, viser det sig, at der er en nøje sammenhæng mellem sporten og krigen.

I sporten udkæmpes i dag mange symbolske slag, og historisk viser denne sammenhæng mellem sport og krig sig blandt andet ved, at en lang række af de sportsgrene, vi kender i dag, er fredeliggjorte udgaver af øvelser, som oprindeligt har haft et krigsmæssigt indhold. Det er en af årsagerne til, at tilfældigheden, spillet og døden forbliver afgørende dimensioner i sporten. For eksempel er der en række boldspil, som stadigvæk bruger betegnelsen ‘død’ om en udelukket modstander; og uden tilfældigheden i form af naturens luner, en jordknold, et vindpust, er sporten transformeret fra et spil til sandsynlighedsberegning.

Hvis vi nu leder efter sportens aner, efter dens slægt og forfædre (uden at beskrive det konkrete historiske forløb, som producerer den moderne sport) så kan vi tale om sportens genealogi. En genealogi[1] er noget andet end en historie, men en genealogi er en forudsætning for at skrive en historie med idé i. Sportens genealogi søger at afdække nogle sammenhænge, nogle afstamningsforhold, for så i figurer at fremstille sammenhænge af en type, som man ikke kunne lave historisk, fordi historien er bundet i sammenhæng i tid. I dette perspektiv kan man opregne fire afgørende aner til sporten, nemlig krigen, arbejdet, det spektakulære og det tilfældige.


[1] Til forskel fra traditionel historie, som skal respektere kontekst og tidsfølger, forsøger genealogien at fremstille logiske sammenhænge mellem figurer i historien, mellem argumentationstyper spredt i historien. Genealogien kan for eksempel opsøge slægtsskabssystemet mellem oppositionslinierne godt og ondt, sjæl og legeme, hoved og “krop”, natur og kultur etc. for at påvise deres sammensmeltnings- og forskydningspunkter.