Seniorliv+ - et fagligt, sagligt netværk for alle

Sportens historie

Fjernsynsmediets manipulation med begivenheden gør det muligt at gentage begivenheden, og det er i sig selv en iscenesættelse; men frem for alt kan mediet iscenesætte begivenheden i manipuleret form ved hjælp af tiden og af focus, og netop denne mulighed vender dirigerende tilbage på begivenhederne i form af anticipation.

Hvor de enkelte sportsudøvere sjældent var i særlig tæt kontakt med publikum, når publikum var fysisk til stede på stadion, så er situationen i dag en anden. Der kan focuseres på den enkelte. Den enkelte kan trækkes frem i focus på et hvilket som helst tidspunkt til analyse, og denne bevidsthed sætter sig igennem over for udøverne. En tåre, pus, spyt, grimasser, hysteriske udbrud etc.; Alt sammen kan det registreres af det anonyme iagttagende øje, og hvis udøverne lod sig helt tyrannisere af dette potentielle nærvær, så ville ethvert spil og enhver præstation være ødelagt, for enten ville præstationen udeblive eller også ville den blive domineret af showkarakteren.

Samtidig med at kameraets focus individualiserer, altså gør hver enkelt potentielt nærværende i modsætning til for eksempel holdet, så seksualiserer kameraet også tendentielt; og det har en afgørende betydning i forhold til sporten, som i århundreder er blevet anvendt som renselsesproces for de uhumske tanker. Mediesporten er i dag ofte med til at skabe de klassiske uhumske tanker gennem sin distancerede kærtegning i kameraføringen og klipningen. Det er så helt i overensstemmelse med vores aktuelle kultur, at det specielt er de kvindelige sportsudøvere, som er udsat for denne ufrivillige iscenesættelse; men heller ikke de mandlige udøvere går ram forbi. Denne introduktion af seksualitet formidlet gennem synet og manipulation med synets focus er også helt i overensstemmelse med den almindelige udvikling i seksualitetens vilkår og former i samfundet; sammenhængen mellem fysiske exercitier og afholdenhed er blevet brudt, og det vil uden tvivl få konsekvenser.

Det er interessant, at det nu er beskueren, som manipulerer med feltet, med tiden, rummet og hastigheden, for tidligere var det præcist den beskuedes privilegium i forhold til beskueren at illudere, at manipulere med beskuerens fornemmelse af feltet via sin beherskelse af feltet. I begge tilfælde er der tale om, at man manipulerer med fornemmelsen af feltet, og det er denne fornemmelse, der er vigtig at understrege, for feltet lader sig ikke sådan manipulere med. Man må rettere sige, at feltet virker disciplinerende ind på den agerende krop.

Den sætter hele tiden betingelser for, hvordan man kan udfylde feltet. Og derfor er det af vital betydning for kroppen, i hvilke omgivelser den agerer. Den samme øvelse kan have vidt forskellig karakter og effekt, når den udføres i en sportshal, og den udføres i fri natur, når den udføres hjemme på stuegulvet, og når den udføres sammen med resten af holdet. Bevægelserne må kodificeres sammen med rummet og feltet i det hele taget, og man kan disciplinere kroppen ved at foreskrive den bestemte adfærdsmønstre.

Det er et led i kropsbeherskelsen, at den kan orientere sig i feltet, eller at dens adfærd i feltet kan dirigeres udefra, og denne form for disciplinering er en form for disciplinering ved siden af det direkte indgreb i og på kroppen, og installationen af bestemte tankeformer i kroppen som dirigerer den; men disse tre former blandes altid med hinanden i den konkrete direktion af kroppen i feltet – selvom de forskellige sportsformer lægger mere vægt på den ene end på de andre.