Seniorliv+ - et fagligt, sagligt netværk for alle

VIII: Magt er et navn

Navnet er ikke en repræsentation, men en betegnelse for intensitet på et legeme.

Denne tese gælder også for navnet Magt. Magt er ganske enkelt et navn, en betegnelse for intensitet.

Man skal kort sagt tage Foucault på ordet, når han hævder, at man “… sikkert må være nominalist. Magt er ikke en institution, og det er ikke en struktur, det er heller ikke en bestemt kraft, som visse udvalgte skulle være begavet med; det er det navn, man giver en kompliceret strategisk situation i et givet samfund.”[1]

Når det aldrig er lykkedes for Foucault (blot nogenlunde tilfredsstillende) at overbevise sig selv og andre om, hvad magten er, hvori magten består, dens fysik og om. hvad han egentlig mener med magt, så skyldes det det faktum, at magt blot er et navn på en strategisk situation. Magten er faktisk Intet. Magten er et navn for “det konfliktuelle”, for et spændingsforhold, en intensitet[2].

Spændingsforholdet, intensiteten, magten overskrider den kritiske socialisationsteoris og socialpsykologiens antinomier.

Ad denne omvej er det nu antydet, hvorfor socialisationskritikken nødvendigvis må interessere sig for Magt og gennemspille magtanalyser, idet intentionen fremstår som “hinsides samfundsmæssighed på den ene side og personlighed på den anden side”: En anden problematik.


[1] Foucault i: La volonté de savoir, op.cit., s. 123.

[2] Denne sammenknytning mellem Intet og Navnet og effekterne af denne sammenknytning er i og for sig ikke specielt ny, jævnfør blot Homers Odysseus og Jules Vernes Nemo – to nomaderende kaptajner!